Manglende tilsyn muliggør ulovlig overvågning på arbejdspladsen
Foto af: Calle Vangstrup
Datatilsynet har ikke ført tilsyn med ulovlig overvågning på arbejdspladsen siden 2010. De manglende tilsyn gør det nemt for arbejdsgivere at overvåge deres ansatte ulovligt, for det er de færreste medarbejdere, der selv melder det.
​
Af: Katrine Egemark Balch Clausen & Calle Vangstrup
Nanna Ifversen var 20 år, da hun startede som tjener på en Café i København. Hun var fuld af forventning og glædede sig til at starte. Hun havde godt hørt, at arbejdsgiveren overvågede sine ansatte, men dengang vidste hun ikke, at det var ulovligt.
”Jeg kendte ikke reglerne dengang.
Jeg vidste, at det foregik mange andre steder, og jeg tænkte, at det nok var meget normalt i restaurationsbranchen,”
fortæller Nanna Ifversen
​
​
Nanna Ifversen er langt fra alene. I en undersøgelse lavet af Epinion blandt HK Handels medlemmer, har 12 procent oplevet, at overvågning på arbejdspladsen blev brugt til at overvåge medarbejdernes arbejdsindsats.
​
Hverken i GDPR, databeskyttelsesloven eller tv-overvågningsloven står det klart beskrevet, hvad et “sagligt og driftsmæssigt” formål er. Dog er der ingen tvivl om reglerne hos Ayo Næsborg-Andersen, forsker i persondataret fra SDU:
“TV-overvågning er ret indgribende, derfor skal man have en tungtvejende og saglig grund til det. At bruge det til at overvåge folks adfærd, der er vi ved at være derude, hvor det ikke længere er sagligt.”
Foto af: Katrine Egemark Balch Clausen
En af dem som kendte reglerne er 19-årige Isra Kassem. Hun valgte at melde sin arbejdsgiver, da hun som 15-årig blev udsat for ulovlig overvågning på sit første job.
​
“Min chef havde et kontor, hvor han ofte sad og kiggede på kameraerne. Selv når han ikke var der, vidste han præcis, hvad der foregik, fordi han brugte en app på sin telefon til at overvåge os,” siger Isra Kassem.
​
Isras sag er en af de få, der findes nemlig ikke ret mange sager om ulovlig overvågning på arbejdspladsen, hverken hos Datatilsynet, HK eller 3F. Christian Højer Schjøler fra SDU, som er lektor i arbejdsret, tror det skyldes, at mange er i tvivl om reglerne for overvågning på arbejdspladsen, og derfor ikke melder det.
​
Karina Lorentzen, retsordfører fra SF, erkender, at reglerne er forældede:
.
“Reglerne for opsætningen af private kameraer er ved at være så gamle, at man ikke har taget højde for, at der er arbejdsgivere, som vil og kan bruge dem til dårlige ting, så det lyder til, at vi skal have eftergået de regler.”
Manglende tilsyn
Hvis det skal opdages, at en arbejdsgiver overvåger sine ansatte ulovligt, kan det opdages enten gennem en klage til Datatilsynet eller gennem de tilsyn, som Datatilsynet skal føre med tv-overvågning på arbejdspladsen.
Mia Staal Klintrup, Chefkonsulent hos Datatilsynet, fortæller:
​
“Jeg kan ikke mindes, hvornår vi sidst har haft målrettede tilsyn mod TV-overvågning af ansatte, så jeg kan ikke svare på, hvor tit det er. Men hvis der opstår en sag, vil vi selvfølgelig gå ind i den.”
Det manglende tilsyn er noget, der bekymrer lektor i arbejdsret ved SDU Christian Højer Schjøler.
“Det kan virke meget krænkende for en medarbejder, hvis vedkommende bliver tv-overvåget ulovligt. Derfor burde det være et indsatsområde på lige fod med andre områder, hvor man behandler personoplysninger om medarbejdere,” siger Christian Højer Schjøler.
​
Også fra politisk side, er man skeptisk overfor de manglende tilsyn, retsordfører for DF Peter Skaarup siger:
​
“Jeg opfatter det som en klar del af deres opgaveportefølje, så det synes jeg ikke er godt nok.”
Datatilsynet og TV-overvågning
​
I 2018 havde Datatilsynet 57 medarbejdere ansat
​
Sidste gang Datatilsynet havde målrettede tilsyn mod tv-overvågning af ansatte på private arbejdspladser, var tilbage i 2010.
Det fremgår af deres årsberetninger, som viser hvilke fokusområder, de har hvert halvår.
Datatilsynet har ført 87 tilsyn med generel tv-overvågning over de sidste 10 år.
​
​
Frygten for fyring afskrækker
​
Men de manglende tilsyn er problematiske. Det betyder, at den ulovlige overvågning kun kan opdages, hvis nogen klager. Men der er god grund til at tro, at en del ikke tør at klage.
​
Isra Kassems advokat Rune Asmussen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation tror, at de få sager hos Datatilsynet bunder i, at der er flere sager som ikke bliver meldt.
​
“Der er giga mørketal indenfor det her. Det her sker og kan have været sket masser af gange, uden det er blevet til en sag. Men i og med det er mørketal, er det også lidt svært at sige noget om.“
​
Også lektor i arbejdsret Christian Højer Schjøler anerkender, at der kan være sager, der aldrig bliver anmeldt. Han pointerer, at medarbejderne umuligt kan vide, om arbejdsgiverne bruger optagelserne til at overvåge dem, og at det derfor ikke kommer for dagens lys, hvis det sker.
​
Nanna Ifversen er en af dem, som ikke er repræsenteret i statistikkerne. Hun meldte aldrig sin arbejdsgiver. I dag ser hun tilbage på frygten, der holdt hende tilbage:
​
“Jeg turde ikke at sige noget. Jeg tror bare, at jeg var ung og bange for at miste mit arbejde.”
Det er netop frygten, som Ayo Næsborg-Andersen, forsker i persondataret på SDU, ser som en af lovgivningens udfordringer:
​
“Hvis man stadig er på arbejdspladsen, har man ikke tænkt sig at anmelde sin arbejdsgiver, for så er man der nok ikke ret meget længere. Det er akilleshælen ved noget af den her lovgivning, der er nogen, der skal blive vrede nok til, at de tør gå videre med det.” siger Ayo Næsborg-Andersen.
​
Lektor i arbejdsret Christian Højer Schjøler er enig i, at risikoen ved at klage kan forhindre medarbejderne i at gøre det:
​
Foto af: Calle Vangstrup
“Medarbejderens klage over overvågningen forbedrer ikke relationen til arbejdsgiveren. Man risikerer jo, at ens arbejdsgiver beder en om at pakke sine ting og gå. Selvom det ikke er en saglig grund, så hænger virkeligheden oftest bare sådan sammen.”
Ingen afgørelse uden skriftlige beviser
​
Hvis en medarbejder rent faktisk klager til Datatilsynet, kan de vælge at gå ind i sagen og udtale kritik. Men Datatilsynet kan kun afgøre en sag, hvis de har skriftlige beviser. Det fortæller Mia Staale Klint, Chefkonsulent i Datatilsynet.
​
“Alt foregår på et skriftligt grundlag, så vi skal have dokumentationen på skrift. Vi kan ikke foretage en egentlig bevisvurdering af udsagn og forklaringer, derfor kræver det faktuel og håndfast dokumentation at lave en afgørelse.”
​
Men præmissen om skriftligt grundlag besværliggør klagevejen. Det er nemlig de færreste, der har skriftlige beviser for deres arbejdsgivers ulovlige overvågning.
​
“Det skal være på skrift, og det er de færreste chefer, der er dumme nok til at skrive det ned, derfor er det rigtig svært at bevise” fortæller Ayo Næsborg-Andersen, forsker i persondataret.
​
Sagen om Café C er et eksempel på en sag, hvor det var påstand mod påstand, og der ikke var skriftlige beviser. Det betød, at datatilsynet ikke kunne træffe en afgørelse i sagen, som derfor blev lukket. Derfor er man nødt til at skaffe sig skriftligt bevis, som man kan klage på baggrund af:
​
Overvågning har konsekvenser
​
Den konstante overvågning på arbejdspladsen havde sine konsekvenser. Nanna Ifversen fortæller, hvordan overvågningen ødelagde hendes lyst til at arbejde:
​
”Det var virkelig stressende at være på arbejde, og jeg var vildt nervøs, fordi jeg altid følte mig overvåget. Især fordi jeg ikke vidste, hvor kameraerne sad, men jeg vidste jo, at de var der, fordi han altid ringede til os.”
​
Martin Gräs Lind har en ph.d. i arbejdsret, og har forsket i overvågning på private arbejdspladsen:
​
“Overvågning målrettet medarbejderens effektivitet, kan meget nemt føre til stress eller stressrelateret sygdom og i så tilfælde er overvågningen ikke proportional, og den vil ofte være krænkende, hvilket ikke er tilladt.”
​
I Isra Kassems sag, blev arbejdsgiveren først dømt til at skulle betale godtgørelse, men landsretten omstødte godtgørelsen, da de ikke mente, at overvågning var krænkende nok. Derfor valgte Isra og Rune at anke sagen til højesteret.
​
“Grunden til at vi har anket sagen til højesteret er, at vi ikke kan leve med, at der ikke skulle betales godtgørelse. Hvis det er retspraksis, så ved du og jeg godt, at arbejdsgivere bare vil blive ved med at overvåge deres medarbejdere, for det koster dem alligevel ikke noget.”
Datatilsynets afgørelse i sagen om Café C:
​
Datatilsynet konstaterer, at der i sagen er fremkommet påstand mod påstand.
​
Datatilsynet gør opmærksom på, at de udelukkende behandler sager på skriftligt grundlag.
​
Den endelige vurdering vil kunne foretages af en domstol, da denne har mulighed for at afhøre vidner og bevisvurdere.
​
Datatilsynet ser ikke anledning til at udtale kritik af Café C
​
Datatilsynet anser hermed sagen for afsluttet og foretager sig ikke yderligere.
​
​
Brug for klarere regler
​
Peter Skaarup, retsordfører for DF, og Karina Lorentzen, retsordfører for SF, er enige om at tilsyn med tv-overvågning er Datatilsynets opgave. De erkender samstemmigt, at det ikke er godt nok, at Datatilsynet ikke udfører den opgave, de er pålagt. Samtidig overrasker det, at det skriftlige grundlag er fundamentet for en afgørelse.
Peter Skaarup forklarer:
​
“Det kunne godt tyde på, at der er noget, der skal ændres. Hvis de kun kan behandle sager på et skriftligt grundlag, så tror jeg da, at vi herinde på Christiansborg har en forventning til Datatilsynet, der overstiger det, de rent faktisk kan.”
​
Formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist, ser de manglende tilsyn, som et udtryk for at datatilsynet mangler midler:
​
“Vores generelle vurdering og erfaring er at datatilsynet trænger til en opgradering, flere penge og flere ansatte. Der er en lang række opgaver, de har fået tildelt i forbindelse med persondataforordningen, uden at der er fulgt nok midler med.”
​
Ifølge Karina Lorentzen retsordfører for SF, har også lovgivningen brug for et gennemsyn.
​
“Jeg tænker at stille spørgsmål til justitsministeren, om der skal være regulering med privates tv-overvågning, for det skal ikke være muligt at arbejdsgivere overvåger deres medarbejdere på denne måde,” siger Karina Lorentzen retsordfører for SF.
​
Peter Skaarup og Karina Lorentzen har begge givet udtryk for, at de vil gå til Justitsministeren med problemerne med ulovlig overvågning på arbejdspladsen.
Hjemmeside af: Katrine Egemark Blach Clausen