top of page

Nyt overvågningsregister kan sikre datatilsynet bedre arbejdsgange 

thumbnail-4.jpeg

Regeringens nye sikkerhedspakke vil forpligte alle, der har opsat overvågningskameraer, til at registrere dem i politiets POLCAM register. Dette kan lette arbejdet med de tilsyn, som Datatilsynet er forpligtiget til at foretage. 

​

Af Katrine Egemark Balch Clausen og Calle Vangstrup 

​

I regeringens sikkerhedspakke forslås det, at alle overvågningskameraer skal registreres i politiets POLCAM register. Et register som også datatilsynet kan få adgang til. Det betyder, at datatilsynet fremover har bedre mulighed for at føre aktivt tilsyn med tv-overvågning, som de er pålagt. 

​

Selvom datatilsynet altid har været pålagt at føre tilsyn med tv-overvågning, har de aldrig før kunnet se, hvor der rent faktisk var opsat overvågningskameraer. Der er brug for aktivt tilsyn ifølge advokat Rune Asmussen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, han ser ulovlig brug af overvågningskameraer på arbejdspladser som et udbredt og ukendt problem: 

​

“Altså der er giga mørketal indenfor det her. Det her kan ske og kan have været sket masser af gange, uden det er blevet til en sag. Men i og med det er et mørketal, så er det også lidt svært at sige noget om.“   

​

Datatilsynet har selv indrømmet, at de ikke kan huske, hvornår de sidst førte tilsyn med tv-overvågning på arbejdspladser. Den opgave bliver dog endnu nemmere, nu hvor det er slået fast, at de får adgang til det nye register. Karina Lorentzen retsordfører for SF, ser det nye tiltag som en sejr: 

​

“Jeg har i mange år kæmpet for, at alle der køber et overvågningskamera, skal melde til politiet hvor det skal sidde henne. Jeg har lige spurgt justitsministeriet om datatilsynet får adgang til dette nye register, så de kan bruge det til kontroller, og det har justitsministeriet sagt, at der er hjemmel til,” siger Karina Lorentzen, retsordfører for SF. 

bottom of page